KONSULTATION

Kort konsultation 
Der er dagligt i tidsrummet kl. 8.00- 8.30 mulighed for konsultation vedrørende en mindre problemstilling (forventet tidsforbrug på 5min) uden forudgående aftale. Man kan også her henvende sig for aftalte blodprøvetagninger og vaccinationer. Giv venligst en kort besked til sekretæren om henvendelsesårsagen ved ankomsten, så vi kan lette arbejdsgangen.
 
Normal konsultation
De fleste af vores tider er "samme-dags-tider". Dette betyder, at tiderne først kan bookes samme dag. Dette sker ved, at man ringer til sekretæren fra morgenstunden. Der er fortsat mulighed for at forudbooke tider, dette sker så vidt muligt via hjemmesiden.

Der er almindeligvis afsat 15 min. pr. konsultation. Kun i særlige tilfælde kan der aftales længere varighed.
Erfaringer viser, at patienten har bedst udbytte af en konsultation, såfremt kun eet helbredsproblem håndteres  pr. gang. Der kan dog af og til være tid til at tale om et andet mindre problem.